Region V Sjælland og Øerne > Kultur & Oplevelser > Borreby Teater (4230)

Medlemmer får: Få en gratis velkomstdrink ved fremvisning af garderkortet

Kom til den anmelderroste "Festen" på Borreby Herreborg.

Om stykket ‘Festen’
Teaterstykket ‘Festen’ er bygget over Thomas Vinterbergs kanoniserede film af samme navn. Handlingen er denne: Helge fejrer sin 60 års fødselsdag i fornemme rammer, omgivet af sin familie og gode venner. Sønnen Christian, der har stor succes med sin restaurantvirksomhed i Paris er med; han holder tale for sin far. Han har på forhånd skrevet nogle linjer ned, så det skal nok gå.
Lillebror Michael kommer også - uventet - sammen med konen Mette. Og søster Helene er med - selvfølgelig. Hun får det værelse, hvor Christians tvillingesøster Linda begik selvmord og på værelset finder hun noget mærkeligt. Helenes kæreste, der ikke taler dansk, dukker op forsinket. Pia, der arbejder på stedet, har i mange år haft et godt øje til
Christian, mens Michelle sidste år havde mere for med Michael, end hans kone Mette ville bryde sig om.
Tusmørket sænker sig. Lysene fra herregårdens vinduer spejler sig i voldgraven. Toastmasteren byder til bords. Festen kan begynde. Kun Christian ved, at det kan blive en nat, som ingen nogen sinde vil glemme. Hvor gerne de end ville.

Kom med til Festen!
Du kan deltage som gæst i ‘FESTEN’ - iagttage det hele ske ved skuespillernes bord, tæt på. Se teaterstykket på nærmeste hold, mens du spiser sammen med dine kolleger ved veldækkede borde i den smukke teatersal på Borreby Teater. En helt speciel teateroplevelse.

Menu
Der serveres en 3 retters teatermenu, bestående af: Forret: Koldrøget tun med vagtelæg i en rede af brøndkarse og stenbiderrogn. Hovedret: Kalvefilet rullet i krummer med sprød polenta og brændt kål, dertil basilikumfumet med sauce vin rouge. Dessert: Gateau Marcel chokoladekage med chilimarineret ananas. Til retterne serveres en vinmenu bestående af velkomstdrink, hvidvin, rødvin og dessertvin. I sidste akt serveres kaffe med chokolade.
Pris for teaterbillet, teatermenu og vinmenu er 775 kr.

Oplev 'Festen' som tilskuer på tribunen
Du kan også overvære forestillingen fra tribunen og få en super oplevelse som tilskuer på denne måde. Pris for teaterbillet er 275, 230 og 190 kr.

se mere på: www.borrebyteater.dk

Billetter kan købe ved henvendelse på:

E:mail: billet@borreteater.dk
Telefon: 25 60 25 34

Eller ved indgangen ved forevisning af GARDERKORTET, såfremt der er ledige pladser.

Kommende events

Find vej: Borrebyvej 41, 4230 Skælskør